Den lille forskel

– betyder mere end du tror!

Torsdag den 30. november 2023 kl. 8.00-14.00

Så er det blevet tid til den absolut sidste lægesekretærkonference, og vi slutter traditionen af med manér!

Temaet for vores konference er “den lille forskel”, og det vil blive en spændende og inspirerende dag, hvor vi sætter fokus på kultur og trivsel på arbejdspladsen – I kan godt glæde jer!

Lægesekretærkonference - Den lille forskel

Læs mere om konferencen på www.lilleforskel.dk

Foredragsholdere

Lægesekretærkonferencer - Peter Mygind

Peter Mygind
Skuespiller, entertainer, konferencier, sanger, foredragsholder og vært

Arbejdsglæde og det gode liv – social ansvarlighed er vejen frem

Vi bruger størstedelen af vores vågne tid på at arbejde. Derfor er det afgørende, at vores arbejdsliv hænger sammen med, hvad der for os hver især er et godt liv – og omvendt. Det er ikke nødvendigvis let at skabe arbejdsglæde og få det gode liv til at hænge sammen, men ikke desto mindre er det vigtigt. Vi er selv ansvarlige for vores liv og for at skabe et liv, der giver os glæde. Ingen andre kan gøre det for os.

Lægesekretærkonferencer - Anne-Mette Sohn Jensen

Anne-Mette Sohn Jensen
Cand.pæd. i pædagogisk psykologi, underviser, forfatter og foredragsholder

Omsorgstræthed – en særlig form for følelsesmæssig udbrændthed

Oplægget fokuserer på dig som individ og arbejdet med dine kolleger.
Du får viden om risikofaktorer for omsorgstræthed; hvorfor empati ikke er dit bedste arbejdsredskab, og hvorfor compassion er; hvor meget du smittes af og smitter andre med følelser; og hvordan du skelner mellem det, som er vilkår og det, du har mulighed for at ændre på.
Hendes seneste faglige udgivelse er Omsorgstræthed – syv forebyggende principper.

Lægesekretærkonferencer - Mindfull

Katrine Krogsgaard-Jensen
Arbejdsmiljøkonsulent på AUH og mindfulness lærer fra Dansk Center for mindfulness v. Aarhus Universitet.

Mindfulness

Evnen til at være nærværende i nuet er noget, som flere og flere er optaget af, og som er en væsentlig kvalitet i arbejdet med patienter og patientrelaterede opgaver. Mindfulness er en måde at træne bevidst nærvær. Mindfulness-træning kan bruges til at undgå eller reducere stress i arbejdslivet. Oplægget vil være en blanding af teori og øvelser, som giver dig en konkret oplevelse af hvad mindfulness er. Katrine Krogsgaard-Jensen har siden 2010 afhold mindfulness kurser for ledere og medarbejder på AUH.